Har du nogensinde været på en ø?
Har du nogensinde været på en ø, så ved du lige så godt som vi, at ø-livet er en sær størrelse. Det går langsommere her, end der gør i de store byer. Og det faktum, at vi er omgivet af vand gør os både meget glade og lidt gakkede.
ØBO er fortællingen om præcis det: Følelsen af at være på en ø. Og den følelse kan du sgu godt få brug for, selv når du spankulerer rundt i byerne ovre på det der fastland. Så lad os proviantere dig med noget så moderne som merchandise fra en ø. I vores sted som ligger på Nordby Hovedgade 21 Nordby på Samsø har vi klemt designafdeling, lager, trykkeri og butik ind. Her finder du Benjamin Hansen, Tina Kjær og Marie Møller som sømil for sømil udvikler ØBO og får skibet afsted til flere og flere danske øer.
ØBO er eksotisk provins, vild natur, blåt hav, stjerneklar nat og absolut stilhed, når du lytter en vindstille aften. Helt stille. Naturen fylder meget, men det gør folkene på øerne også. Så når du flipper gennem vores sager, så støder du på både smuk natur og stor personlighed. Se det hele her: Alle produkter.
Historien folder sig ud midt i Danmark, på Samsø, hvor yours truely flyttede til i 2016 og lige siden har dyrket ø-følelsen med alt hvad det indebærer. De mennesker I støder på i fortællingen om ØBO er helt ægte øboere. Nogle er nye øboere, nogle er gamle. Nogle er født på en ø, andre har netop flyttet adressen. Fælles for dem alle er, at de lever og ånder på et afskåret stykke af verden. Og de er alle både glade og lidt gakkede, fordi det skal du være for at holde til at være omgivet af vand.
Har du en god ø-historie, så deler vi den med kærlighed. Kontakt os på ohoy@oebo.nu.
Og følg med på facebook og instagram.
Kærlig hilsen
ØBO