Nøglering med din ø & bogstav
Vi ved ikke med dig, men vi løber tit rundt om os selv og kan ikke finde nøglerne. Og det er bare vældigt ofte lige inden vi skal ud af døren og nå enten færge eller skolens ringetid. Kender du det?
Nå, men vi fandt disse fine og holdbare nøgleringe, som vi selv kan trykke ØBOs design på. Vi syntes selv, det var smart at smide hver vores bogstav på; så slipper vi i hvert fald for den lille hyggelige morgendiskussion. Og det har du også mulighed for at bestille. Du vælger bare i rækken herunder: Farvekombi + bogstav + din yndlings-ø (har vi ikke din ø med på listen, så send os fluks en besked: ohoy @ woocommerce-497430-2172336.cloudwaysapps.com)
Den fåes i
sort med hvidt tryk
neon-orange med sort tryk
sort med neon-orange tryk
Leder du efter nøgleringen med vores ØBO-ikoner + dit bogstav? Så hop herhen: Nøglering med dit bogstav
ØBOs kollektioner er inspireret af enkeltheden ved ø-livet. Havet, naturen, skøre og skønne mennesker i alle aldre. Det er noget særligt at være på ø, og den følelse forsøger vi nu at indfange og destillere.
Vi designer og trykker selv – i hjertet af Samsø, midt i Kattegat – og nu kan ØBO blive dit.
Ansvar for hinanden og vores jord er vigtigt for os, og vi gør alt hvad vi kan for at finde frem til forhandlere, tekstiler og styles, som tager så mange hensyn som muligt. Vi indkøber så ofte som muligt økologisk bomuld og genanvendt polyester/akryl. Der er så meget tøj derude i forvejen, vi kan lige så godt genbruge det. Køb kun det, du har brug for og del ud af det, du har for meget af.
Materialet i denne nøglering er ikke genanvendt, men genanvendeligt. Når du har slidt den op, så skil metallet fra snoren og affaldssorter det. Så kan det blive genanvendt.
Vi prøver lige nu at lokke producenten til at skifte til genanvendt akryl. Kryds fingre!
Når du dingler rundt med din ØBO nøglering, så støtter du op om de ambitioner. Og du får mulighed for at lukke øjnene og mærke ø-følelsen sænke sig roligt over dig. Tag din tid.
ØBO er eksotisk provins og kærlighed til ø-livet.
99 kr.